Hvad er noter i kaffe?
Sara Brix
Kaffe-ekspert hos DinLuksus
Udgivet:
Undre du dig også over hvor noter i kaffe kommer fra? F.eks. når der på kaffen står "Skønne noter af karamel, nødder og æble" men der ingen tilsatte smage er, hvor kommer noterne så fra?
Hvad er noter i kaffe?
Noter i kaffe er aromastoffer som kaffen afgiver under ristningen. Aromastofferne er ansvarlige for de forskellige smage og dufte der kan opleves i diverse kaffer. Aromaerne kan være alt fra nøddeagtige, frugt, blomster og diverse krydderier. Disse aromaer afhænger bl.a af bønnens ristningsniveau, en lysristning frembringer oftest mere frugtige noter, hvorimod en mørkere ristning kan have mere fyldedige og dybere smage såsom chokolade og karamel.
Hvordan opstår noterne og hvor kommer de fra?
Noter frembringes i kaffen på grund af komplekse kemiske forbindelser, der opstår i bønnen. Når kaffebønner ristes frigiver de en lang række kemiske forbindelser, der giver kaffen sine karakteristiske smagsprofiler. Denne proces frigiver sukkerarter, olier og syrer i kaffen, som giver kaffen sine unikke smagsnoter. Noter varierer fra sort til sort og påvirkeres af faktorer såsom bønnens oprindelsessted og land, klima, dyrkningshøjder, jordbundforhold, og overordnet dyrkningsmetode.
Kaffe smagshjulet
Noter i kaffe kan inddeles i kategorier, herunder frugt, planter og urter, ristet, krydderier, nødder, floral, sødt og andet. Ud fra disse kategorier kan noterne inddeles yderligere, til mere specifikke noter, såsom blåbær eller valnød.