Rangering og kvalitet - Kenyanske kaffebønner
Sara Brix
Kaffe-ekspert hos DinLuksus
Udgivet:
Kenya er kendt for sine exceptionelle kaffebønner, der findes blandt verdens bedste. Kvaliteten af kenyansk kaffe vurderes af en kombination af ideelle vækstforhold, herunder højtliggende plantager, vulkansk jord osv. Kaffebønnerne klassificeres omhyggeligt efter størrelse, tæthed og form, da disse faktorer påvirker smag og ristningskonsistens.
Klassificering af kenyansk kaffe sker gennem et screeningssystem, hvor bønnerne sorteres ved hjælp af sigter. Hver "klasse" har unikke karakteristika og smagsprofiler. "Klasserne" spænder fra store, tætte og ensartede bønner til mindre bønner og fragmenter, der bruges til mere kommercielle og konventionelle kaffemuligheder.
1. Grade AA:
De største og mest tætte bønner (screen size 18+). Kendt for en fyldig, kompleks smag med livlig syrlighed og noter af citrus og bær. Denne kvalitet er meget efterspurgt på verdensplan og bruges i specialty kaffe af højeste kvalitet.
2. Grade AB:
En blanding af mellemstore bønner (screen size 15-17) Stadig en højkvalitets rangering med balanceret smagsprofil og tydelige sødme- og frugtnoter. Kaffen kategoriseres stadig indenunder specialty kaffe.
3. Grade PB (Peaberry):
En unik og sjælden mutation der forekommer i kaffekirsebærret og resulterer i, at bønnerne ikke deler sig i to, men i stedet vokser til en enkelt rund bønne. Har en intens og koncentreret smag med en unik karakter, ofte brugt i eksklusive blends.Peaberry er en bønne af betydelig højere kvalitet og sjældenhed, idet mutationen kun forekommer i cirka 5% af alle kaffebønner. Læs mere om peaberry kaffe her.
4. Grade E (Elephant):
De allerstørste bønner, som er uregelmæssige i form, hvilket adskiller dem markant fra andre typer. Klassifikationen er sjælden og unik inden for kenyanske kaffebønner. Smagen kan variere, da de ofte er en blanding af genetiske varianter og ufuldkomment udviklede bønner.
6. Grade C:
Mindre bønner (screen size 14 eller derunder) med lavere tæthed og mindre ensartede. Smagen er mildere og mindre kompleks, end de øvrige klasser. Kaffen bruges typisk i mere budgetvenlige blandinger eller til industrielle formål
7. Grade TT:
Oftest meget små, uensartede og kan indeholde fejl og skader. Grade TT refererer til en lavere klassificering af kenyanske kaffebønner, som er blevet sorteret ud som værende under de højere kvalitetsgrader. Bønnerne bruges typisk til billigere produkter som instantkaffe.